Annonce
Annonce
Sådan ser den perfekte rug til afgræsning ud: Kort og fuld af friske blade. Ud over rug er der sået frø af kløver og græsser, som efter nogle måneder vokser op og overtager rugens plads. Foto: Hans Lund
Friske grønne rugblade smager sødt – og køerne er vilde med dem
Mange økologiske mælkeproducenter dyrker vinterrug – ikke for at høste kornet og sælge det til møllerne, men for at tilbyde deres køer en lækker afveksling til kløvergræsset.
Det typiske foder for økologiske malkekøer er kløvergræs, men de
senere år er det blevet almindeligt også at så vinterrug om foråret i nogle af
markerne og lade køerne afgræsse det.
"Man kan ikke dyrke kløvergræs efter kløvergræs i uendeligt mange år. Jorden skal have en pause fra kløver ind imellem, og græsmarker bliver 'trætte' efter tre-fire år og skal pløjes om og sås på ny. Her er rug en god afgrøde at veksle med, fordi den vokser hurtigt, egner sig til afgræsning og er en god afgrøde at lægge nyt kløvergræs ud i," forklarer Hans Lund, der er kvægrådgiver i ØkologiRådgivning Danmark og en af 'opfinderne' af rug til afgræsning.
Køerne er vilde med de friske, grønne rugblade, fortæller han.
"Oprindeligt testede vi forskellige kornarter, men køerne foretrækker tydeligt rug frem for de andre. Rug er meget sukkerholdigt. Hvis man prøver at tygge på et græsstrå og derefter et grønt blad fra rugen, forstår man, hvorfor de fleste køer er vilde med rugen."
Rugbladene smager bedst, når planterne busker sig. Rug skal græsses af hver 3.-6. dag og gerne helt kort, så bladene bevarer den gode smag, og så planterne ikke bliver angrebet af svampesygdomme.
Flere artikler fra samme sektion
Dyrlægen skal konstatere, at grisen er en han, før økologen må kastrere
Økologiske svineproducenter må ikke kastrere smågrise selv, medmindre dyrlægen har konstateret, at grisen er en hangris først. Hos Trine Sund Kammersgaard frustrerer reglerne, der koster op mod 85.000 kr. om året i dyrlægeregninger.
Drivgangene er den største udfordring for klovsundheden
Klovsundheden betyder meget for koens velfærd, og ifølge en specialist er det drivgangene, som er den største udfordring for økologerne. Man kan dog gøre meget for at forebygge skader.
Adfærdsbehov kan ikke bare avles væk: »Manglende mulighed for at rode er en af risikofaktorerne bag halebid«
Landbrugsdyr har adfærdsbehov, der ligger så dybt i dem, at det ikke kan avles væk. En gris, som går på stald hele livet, vil have en medfødt trang til at rode i jord og bygge rede, og det har den bedst mulighed for under åben himmel.